tirsdag den 24. april 2012

Genbrugspels er stadig pels

I dag faldt jeg over et indlæg, skrevet af en pige, der søgte en brugt canada goose jakke. Det lyder da meget fint, gør det ikke? Nej, det gør det ikke. Brugen af pels er frem for alt "fremvisningen" af sin pelsvare, for vi kommer jo ikke uden om, at pels er en luksusvare, det er dyrt og lækkert. Når man går med pels, er man en omvandrende reklame for en industri, med for mange skeletter i skabet - vanrøgtede og syge dyr - hvilket er noget industrien længe har benægtet. Men indenfor den seneste uge har Kopenhagen Fur erkendt sine løgne, og fremvist industriens svage side. Desværre på en metode, med undertone af "det er bare noget vi må acceptere" Men skal vi det? Acceptere at dem uden stemme, derfor ikke kan høres. NEJ! Køb aldrig pels, genbrugt, ny eller arveg. Du fremstår som en elsker af dyremishandling, og det er der intet luksuriøst eller lækkert i. Og husl nu på, at uanset om din pels aldrig er brugt, brugt 4 gange, eller 117 gange, så er mindst ét dyr blevet myrdet for dine lyster. Hvor umenneskeligt er det ikke?