Jeg ringer ind torsdag, klokken 9, hvor jeg får fat på kommunikationschefen Sander Jacobsen. Han lover mig et hurtigt, men også fyldestgørende svar, hvis jeg skriver en mail.
Jeg skriver en mail, hvor jeg forklarer at jeg har projektuge, og skal bruge svaret hurtigt. Jeg formulerer mig så neutralt, som muligt, for at få det mest oprigtige svar.
Herefter modtager jeg en mail, om jeg vil forklare mere om mit emne, og om jeg vil vedhæfte min problemformulering. Dette gør jeg så, stadig i en så neutral tone som muligt.
Desværre hør jeg ikke mere fra Kopenhagen Fur, hvilket er ærgerligt, da jeg sagtens kunne bruge deres udtalelse omkring bæredygtighed til min ene problemformulering. Det ender med, at jeg må skrive min konklusion, uden Kopenhagen Furs hjælp, hvor jeg også skriver dette i mine forord.
Det synes jeg er meget træls, da jeg bliver lovet et hurtigt svar, og det faktisk var vigtigt for mig, at modtage et svar, vedrørende bæredygtighed fra dem.
Men man kan jo ikke græde over spildt mælk. Jeg har netop tjekket min mail, hvor jeg ser, at jeg har fået et svar - fra Pernille Munk Christensen, projektleder - omkring bæredygtighed. Dette svar har jeg så modtaget fredag, kl. 14.00.
Det er da fint, at de svarer mig, men dette kan jeg ikke rigtig bruge til noget, 2 timer efter jeg har afleveret mit projekt. Og da slet ikke når jeg loves et hurtigt svar, og det kræver at en anden person kan svare mig.
Nå! Men det blev et projekt, uden indblanding fra Kopenhagen Fur. Det må de jo selv om. :)
